fredag den 4. maj 2012

Indkøb

Så var jeg forbi Den lille Lade for en gang skyld - Ragnhild var i fuld gang med spændende ting til Nordisk Quilte Træf i Ålborg. Men hun havde alligevel tid til at hyggesnakke med mig, og så fandt jeg også lidt forskellige ting jeg ikke kunne undvære:

0,5 meter af et "neutralt stof" jeg skal bruge til de føromtalte katte-kaffe-brikker, 0,25 meter stof med små får, der skal bruges til kant på nogle kaffebrikker til nogle gode venner, en lille træskuffe som jeg syntes var enormt anvendelig ved siden af symaskinen til småting, en karabinhage til et andet lille projekt som engang bliver vist her på bloggen - det står ikke øverst på listen, så det varer nok lidt tid.

Desuden købte jeg lidt af det plastic der er så populært at sy med i dag, jeg skal bruge det til noget andet end en taske, men det må vises senere, da det stadig kun er "i hovedet" og ikke i hænderne endnu.

1 kommentar:

  1. Ja det er jo alti dejligt med en udflugt og så lidt nyt til lageret.
    Har du bestilt hele Måneds strandtæppet af McKenna Ryan ??
    Hvad er det for en teknik hun bruger? er det neddel turn ??

    SvarSlet

Det vil glæde mig hvis du skriver en kommentar til mit indlæg, det er så skønt at få tanker og idéer fra andre. Så skriv du bare løs.