søndag den 26. august 2012

Roskilde træf

Jeg har haft den store fornøjelse at komme med Ragnhild fra Den Lille Lade til Patchwork Træf i Roskilde.

Fredag eftermiddag startede vi med at sætte standen op, det var hårdt arbejde og virkede en smule uoverskueligt for mig, da det var første gang nogensinde, jeg har været med "bagved" kulisserne.

Men efter ca. 4,5 time var alt sat på plads og vi kunne slappe af resten af fredagen før det gik løs lørdag.

Vi syntes selv standen blev ret flot, og den blev også godt besøgt. Jeg var der kun lørdag for at hjælpe, og jeg vil gerne benytte mig af at sige tak til alle kunderne, de havde stor tålmodighed, når der var ventetid.

Det har været en stor oplevelse for mig og nu kan jeg virkelig forstå, hvor meget tid og penge butikkerne bruger på at være med til sådanne messer.

Jeg fik lidt tid til at se mig omkring på messen, og det blev til ganske få indkøb. Et enkelt stykke stof med mariehøns, en bog og et gummiunderlag til strygejernet.
Jeg var så heldig at få plads i bussen hjem til Horsens med Vitus Bering Quilterne, så det var dejligt at blive kørt næsten lige til døren.

2 kommentarer:

  1. Jeg besøgte "Den lille lade" lørdag og kan på ingen måde klage over betjeningen, du gjorde det flot....
    Har selv prøvet at være "bag kulissen" lidt ekspedition og nedpakning, og det er hårdt det medgiver jeg dig....
    Hilsen Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine søde ord, det var langt hårdere end jeg havde forestillet mig. Men samtidig også hyggeligt med alle de kunder, som kom forbi.

      Slet

Det vil glæde mig hvis du skriver en kommentar til mit indlæg, det er så skønt at få tanker og idéer fra andre. Så skriv du bare løs.