torsdag den 28. november 2013

Syrum og broderi mappe

Forleden var jeg forbi Skanderborg og købte to mønstre hos Stof&Sy. Begge AnnaKa mønstre.

Denne har min veninde Lone syet engang og jeg har været forelsket i den lige siden. Så nu tænkte jeg, at det vil være den perfekte julegave til mig selv - først mønstret og så syningen af den!

Og i lørdags til sydag havde Gitte en rigtig flot taske med, hvori hun kunne have både linealer og skæreplade. Det var ikke denne model, men en fra en bog. Jeg kom i tanke om, at jeg før har set på dette mønster, så derfor ledte jeg efter det på nettet. Den butik tættest på var i Skanderborg og da jeg alligevel var på vej hjem fra Ålborg kunne jeg ligeså godt køre forbi og hente dem, i stedet for at skulle vente på de blev sendt.

Da jeg nærlæste materialelisten til denne mappe, må jeg erkende at det vist ikke bliver på denne side af jul den bliver syet. Det ender med at bliver en ret dyr mappe at sy, og i december er der vist nok at bruge pengene til. Men nu har jeg mønstret og kan så samle stof og andre materialer sammen efterhånden og pludselig en dag kan jeg fremvise et færdigt eksemplar!

Nu bliver udfordringen så ikke at købe flere julegaver til mig selv, men begynde at købe dem som jeg faktisk skal have købt.

4 kommentarer:

  1. Spændende. Vi kan jo få mange "julegaver" af os selv her i December:-) Jeg kan ihvertfald nemt finde en god grund:-)

    SvarSlet
  2. Flotte mønstre, du har købt, og det er jo kun dejligt at have noget at glæde sig til at sy i 2014.

    SvarSlet
  3. Tusen takk for flott mug rug/brikke,og "pakke spill "!nåleputen som kom i posten i dag!Nydelig,og eg ble kjempeglad:-)Heldige meg!Din er på vei i posten!Beste hilsen Quiltegleder Margrethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig du kan li' den og forhåbentlig også kan bruge nålepungen. Er så spændt på at se hvad der kommer til mig. Kommer til at lave indlæg her på bloggen når den er modtaget.

      Slet

Det vil glæde mig hvis du skriver en kommentar til mit indlæg, det er så skønt at få tanker og idéer fra andre. Så skriv du bare løs.