fredag den 12. februar 2016

Patchworkcafeer hid og did

I den seneste tid har jeg være så heldig, at jeg har været på Patchwork caféer flere forskellige steder.

Der er selvfølgelig torsdagscafé hos Den Lille Lade, som jeg har været med til, når tiden har passet. Her har jeg fået syet det prikkede projekt sammen, som nu snart er klar til montering og quilting.

Men jeg har også et par gange prøvet at være til café hos Quilt My Design, og det hjalp mig til at blive færdig med mit sommerbillede.

Nu kan jeg tilføje to steder mere på min liste.

For første gang har jeg været til café hos Bøgelund, og det var enormt hyggelig at være sammen med de lune fynske quiltere, som skabte masser af latter i de timer vi sad med sytøjet. Hos Bøgelund fik jeg hjælp til at finde flotte balistoffer til et nyt projekt og Bente anbefalede mig en bog, hvori jeg kan læse og lære mere om farver.

Også for allerførste gang var jeg til patchwork café hos Helene Juul Design, hvilket var en skøn aften med en dejlig modtagelse hos de andre faste deltagere og en meget hjælpsom Karin. Hun tog sig tid til at vise og forklare mig, hvordan hun selv syr projekter på amerikansk. Så nu håber jeg mit eget projekt bliver lidt pænere, når jeg benytter de fif Karin kom med.

Amerikansk syning af trekanter til Mug Rugs

Hos Helene købte jeg et mønster og bestilte en stofpakke dertil, men det vil jeg ikke vise frem endnu.

Hun har også et flot udvalg i 1930'er stoffer og den aften sad jeg med udsigt direkte til hylderne med de flotte farver. Så selvfølgelig skulle jeg lige have lidt guf med hjem.

Dejlige patchwork stoffer med skønne farver

De skal bruges til to projekter som jeg allerede er i gang med, men som er langt lidt på pause indtil jeg er færdig med nogle større projekter.

Det kan godt anbefales at deltage på Patchwork Café, hvis der er et sted i nærheden som holder dem. Man lærer andre med samme interesse at kende og får gode idéer og fif til spændende nye projekter. Jeg tager stort set altid alene af sted til disse caféer, hvilket gør at jeg kommer i snak med mange nye mennesker, som jeg måske ikke ville have talt med, hvis vi havde været flere af sted sammen.

Tror generelt at mottoet på patchwork cafeer er "Der er altid plads til en til" - det er i hvert fald det indtryk jeg har haft rundt omkring.

Så god fornøjelse og prøv nogle forskellige steder, måske er der et sted hvor du virkelig føler dig hjemme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det vil glæde mig hvis du skriver en kommentar til mit indlæg, det er så skønt at få tanker og idéer fra andre. Så skriv du bare løs.