lørdag den 28. maj 2016

I morgen er det kursustid

Det skulle egentlig have været i dag, lørdag, at jeg skulle på kursus i at sy buer hos Den Lille Lade. Men pga. få tilmeldinger er to kurser blevet lagt sammen til ét i morgen, søndag.

Multikurset kalder jeg det nu, for det giver mig mulighed for at arbejde med mere end "bare" buer.

I morgen skulle der nemlig være kursus i at sy efter stamp teknikken og det er noget jeg kan få brug for senere, når jeg skal sy et tæppe efter metoden.

Men lige nu har jeg altså pakket symaskine, linealer og grej samt min uundværlige idé-bog til kurset i morgen.


Der er stadig pladser på Multikurset hos Ragnhild i morgen, så har du lyst til at være med, så ring til hende og skriv dig på deltagerlisten.

Du kan se mere om de to sammenklappede kurser på kursuslisten hos Den Lille Lade.

mandag den 16. maj 2016

Kaffe Fassett gave

I de seneste måneder har jeg arbejdet på et "hemmeligt" projekt. En fødselsdagsgave til min mor, som har fødselsdag i dag, 71 år bliver hun... Stort tillykke!


Det er blevet til seks kaffebrikker i hendes ynglingsstoffer, hør og Kaffe Fassett.


Farverne er lidt blege, men de er i fine forårsgrønne farver, som passer rigtig godt sammen med hør.


De er syet på amerikansk, men monteret og quiltet på maskine.


Jeg brugte den åbne applikationsfod til maskinen, da jeg skulle montere dem. Havde lavet et vendehul i bagsiden, så jeg kunne sy rundt om hele kaffebrikken efter stregen og på denne måde få de pæne buer på yderkanten.

Nu håber jeg bare at fødselaren bliver glad for dem alle seks...

tirsdag den 3. maj 2016

Nyt projekt fra Quilt My Design

Da Gitte, Bente og jeg var på rally midt i april, så jeg hos Quilt My Design et fantastisk flot projekt. Jeg blev skrevet op i "den sorte bog", så jeg var sikret et sykit, når det var klar. Linette havde kursus i projektet og de var endnu ikke helt færdige med det, så jeg måtte vente et par uger på at kunne købe kittet.

Needleturn projekt fra Linette i Vejle
 
Jeg så på Facebook at kittet nu var klar til salg og måtte selvfølgelig skynde mig at have fat i det. Nu kribler det i fingrene for at begynde det store arbejde, men jeg er bange for at det projekt jeg så har en deadline på, ikke bliver færdig til tiden.